Lille ændring for drop-in på onsdage.

Klubbens kvindelige deltagere i dametræning har før sommerferien efterspurgt at få skubbet deres træning med 15 min. Bestyrelsen har efterfølgende kigger på belastningen om onsdagen over en længere periode og har efterfølgende besluttet at dametræning får de første 15min af drop-in tiden på 3 baner som vist i nedenstående skema. Dette vil IKKE blive rettet i halbooking systemet.

I samme omgang har vi udtrukket data fra vores check-in system og har indtil videre besluttet at skærer ned i baner om onsdagen til drop-in. Det er vigtigt for klubben at når banerne er booket til klubtræning så er der også spillere på banen.

dame-og-drop-in

Fynsmesterskaberne – program og information

Der bliver kamp om pokalerne i alle rækker når Odense Squash Club danner rammerne for dette års Fynsmesterskaberne i squash. 52 deltagere skal i år kæmpe om fynsmesterskaberne i squash. 1 junior-, 2 dame- og 5 herre rækker – stærkt Fyn!

Junior
Dame A og B
Herre A,B,C,D og E.

Der er præmier til 1 og 2 i alle rækker.
Mødetid 09:30 – første kampe spilles 09:50.
Frokost fra 12:00-14:00.

Grupperne kan ses nedenfor.

I Herre A står OSMK stærkt med 6 spillere og har gode chancer for pokalen med Mikkel og Anders som 1 og 2 seedet.
I Herre B bliver det spændende om det er den unge Mads Rasmussen, 1 seedet, eller de ældre rutinerede kræfter der løber med pokalen.
I Herre C har vi 5 spillere fra OSC 4 krydret med den nye centerleder Lars Jensen, vi ser frem til nogle meget tætte 5 sæts i denne gruppe.
I Herre D og E er det OSC’s drop-in spillere som skal dyste om håneretten det næste stykke tid.
I dame A har Line og Louise fra OSMK før stået i en finale, her bliver det spændende at se om Pia og Anna fra OSC kan drille dem lidt.
I Dame B, er det klubbens 3 damer fra onsdagens dametræning som skal kæmpe om pokalen.
I Juniorrækken bliver det også spændende at se hvem der kommer bedst tilbage fra sommerferie. God kamp til alle!

Dame A – 4 spillere – Gruppespil – 3 kampe til alle
Dame B – 3 spillere – gruppespil ude/hjemme – 4 kampe til alle
Junior A – 8 spillere – Monrad – 3 kampe til alle
Herre A – 8 spillere – Monrad – 3 kampe til alle
Herre B – 8 spillere – Monrad – 3 kampe til alle
Herre C – 8 spillere – Monrad – 3 kampe til alle
Herre D – 8 spillere – Monrad – 3 kampe til alle
Herre E – 6 spillere – 2 grupper med 3 i hver, 1 vs. 1, 2 vs. 2 og 3 vs. 3. – 3 kampe til alle.

FM16

Åbent hus i Odense Squash Club d. 28. august 10-16.

Åbent hus i Odense Squash Club søndag d. 28. august fra 10.00-16.00. Frit spil for alle 10.00-16.00, junior træning 10.00-11.30 og dame træning 14.00-15.00. Alle er velkommen og der serveres kaffe og kage og der vil være gode tilbud til nye medlemmer. Husk indendørssko, så har vi ketsjer og bolde som du/I låner gratis. 🙂 Vi glæder os til at introducere dig til verdens sjoveste sport 🙂

Åbent_hus_plakat

Sommeråbningstider i Squash Center Danmark

SCD skifter til sommertider fra d. 20 juni til d. 1 august

Åbningstider i uge 25, 26, 27, 28 samt 30
Uge 29 lukket

Mandag 15.00 – 22.00
Tirsdag 15.00 – 22.00
Onsdag 09.00 – 22.00
Torsdag 15.00 – 22.00
Fredag – Lukket
Lørdag 09.00 – 14.00
Søndag 09.00 – 14.00

SCD ønsker alle OSC medlemmer en rigtig god sommer

Klubmesterskaberne 2016

Lørdag d. 28 maj afholdte Odense Squash Club det årlige klubmesterskab, som i høj grad vil blive husket som medlemmernes fest. Der blev i år sat deltagerrekord med 74 tilmeldte, hvilket var 32 flere tilmeldte end sidste år. Der blev spillet 116 kampe og vundet/tabt 402 sæt. Vi havde for første gang i flere år fået deltagelse af juniorer til turnering, hvilket var til stor glæde for klubben. Toppen af turneringenpræget af mange afbud fra klubbens bedste spiller, hvilket gav nogle mere forudsigelige grupper. De resterende grupper var derimod meget mere lige og tætte. Vi havde til årets turnering også fået flere tilmeldte på damesiden, hvilket sammen med juniorerne har været et af klubbens mål i det foregående år. Det stor deltagerantallet og blandingen imellem juniorerne og seniorerne skabte en fantastisk stemning. Mod slutningen af dagen forsøgte vi at samle alle ved Center Court til at overvære finalerne. I løbet af dagen var der arrangeret at der var fri drikkelse og snacks til deltagerne og deres pårørende. Som noget nyt i år havde klubben indgået et samarbejde med 2 fysioterapeut studerende på UCL i Odense, som i løbet af gav spillerne lidt massage. Hele dagen blev afsluttet med en stor middag og fest, hvor de sidste lukkede festen kl. 01 som planlagt. Fra klubbens side var hele dagen en stor succes med en masse glade mennesker og en masse gode kampe. Vi ser frem til klubmesterskabet 2017.

Overblik over turneringens rækker og vindere:

JUNIOR:
Junior U15 – Luna Blom Junior
Junior U12 – Sebastian Carlsen

DAME:
Dame A – Line Falsig Berthou
Dame B – Susanne Kielland
Dame C – Line Moth

HERRE:
Herre A – Kevin Lees
Herre B – Rasmus Petersen
Herre C – Leif Rasmusen
Herre D – Kristian Hansen
Herre E – Søren Gudbrand
Herre F – Christian Mindrup
Herre G – Viktor Poulsen

Billederne kan ses her

Tak for opbakningen til spillere, forældre og ikke mindst de ansatte i Squash Center Danmark for deres store hjælp.

Praktisk information til Klubmesterskaberne 2016

Tilmeldingen har været slut nogle dage, inddeling af 74 spillere fordelt på Junior U15/12, Dame A/B og Herre A/B/C/D/E/F/G har været lidt af en opgave. I oversigten kan du/I se hvilken gruppe i er placeret i, evt. seedning, spilsystem (gruppe/pulje/monrad), og mødetidspunkt og kamptidspunkt for de enkelte puljer. Alle rækker hvor der er seedninger og dermed lodtrækning fortages kl. 08.30 umiddelbart efter introduktionen til turneringen. Alle bedes senest møde til tidspunktet i programmet – så turneringensledelse kan krydse jer af. 74 mennesker er mange, vi vil derfor gerne opfordre til at tasker bliver placeret på tribunen eller til højre for C.C. og ikke inde ved banerne. Finalen i Herre A er programsat til 17:15, men vi ved fra tidligere at vi plejer at blive lidt før færdige. I forbindelse med sygdom/afbud vil der ikke blive flyttet rundt imellem rækkerne – dette skyldes det store antal spillere. Evt. praktiske spørgsmål stilles til turnering@osc.dk . Vel mødt lørdag

Oversigt KM16

Nyhedsbrev 17. maj. 2016

Nyt fra OSC
Klubben er i udvikling, fremgang og fremdrift. Sæsonen 2015/2016 er snart forbi og vi kan fra bestyrelses side se tilbage på sæsonen med stolthed. Der er fremgang at spore på alle fronter, divisionshold, junior squash, drop-in, weekend squash og dametræning. På alle punkter har der været flere deltagere end nogen sinde. I skrivende stund kan vi se, at mere end 54 personer deltager til klubmesterskaberne 2016 (ca. 14. dage før sidste tilmeldingsfrist). OSC har ligeledes oplevet en medlemstilgang på 8% i 2015, hvilket er til stor tilfredsstillelse og der bliver spillet en masse kampe på alle banerne i eftermiddagstimerne, om aftenen og i weekenden.

Holdnyt
OSC1 formåede ikke denne sæson at spille sig videre til 1. division, holdet kan dog se tilbage på en sæson med 9 sejre i turneringen og et enkelt nederlag. Derudover blev OSC1 besejret 7-1 af Skovbakken i den endelige oprykningskamp om pladsen i 1. division.

OSC2 spillede sig smertefrit igennem 3. division og i den kommende sæson spiller de 2. division sammen med OSC1.OSC2 fik flotte 66 point i 3. division og 2. pladsen opnåede 48 point. Dermed har OSC2 spillet en rigtig flot og stabil sæson og fortjent med oprykning.

OSC3 endte på en 2. plads i 4. division, hvilket resulterede i en oprykningskamp imod Sønderborg fra 3. division. OSC3 vandt denne kamp og spiller i den kommende sæson i 3. division.

OSC4 endte på en 3. plads i 4. division og spiller derfor igen næste sæson i 4. division. OSC4 fik flotte 56 point på de 10 kampe. Holdet er stadigvæk nyt i holdkampe sammenhæng og vi ser, at holdet har vokset yderligere gennem denne sæson.

OSC5 – Hvis der i klubben er opbakning til at starte et nyt hold op så skal dette hold tilmeldes senest 15. juni. 2016. For at oprette et hold kræver det en
holdkaptajn og i alt min. 6-8 spillere for at kunne stille et stabilt hold gennem en sæson hvor nogle spillere vil være forhindret i at spille.

Junior Squash
Første sæson for det nye Junior Squash i OSC er snart slut. Vi kan se tilbage på første sæson med stor begejstring. Det kæmpe forarbejde som klubbens frivillige og bestyrelse har lagt fra januar 2015 og frem til sæsonstart i september 2015 har været rigtig godt. Indkøb af ketsjere, briller og øvrigt udstyr har bevirket at der siden jul har været i gennemsnit 10 juniorer til hver eneste træning. Vi har i OSC også afholdt en mini junior turnering med deltagelse fra Esbjerg og Horsens med rigtig stor succes. For juniorerne vil der være sommersquash i nogle weekender hen over sommerferien – mere info herom følger.

Bestyrelsen
Bestyrelsen har for ganske nyligt afholdt den årlige generalforsamling og her blev formanden genvalgt, yderligere blev to nye personer valgt ind i bestyrelsen for at styrke junior arbejdet og nå bredere ud til klubbens medlemmer. Bestyrelsen i OSC har ved generalforsamlingen leveret det bedste regnskab for klubben i flere år og den økonomiske plan klubben har fulgt kan ses sort på hvidt. Et godt regnskab vil derfor medføre mere ‘squash for pengene’ og vil være med til at realisere klubbens strategi frem imod 2020. I strategien er der beskrevet mål, vision, talentpolitik og mål for udvikling af frivillige. Hele strategien kan læses på www.osc.dk/strategi-2020

Hele nyhedsbrevet er vedlagt som .pdf og kan downloades på følgende link OSC_Nyhedsbrev-17-maj-2016

På vegne af bestyrelsen.

Træningsdatoer m. landstræner for junior og divionsspillere

Igen i 2016 har vi i OSC indgået en aftale med den danske landstræner i squash, David. Undervisningen er forbeholdt vores junior og divisionsspillere med henblik på, at udvikle klubbens spiller sportsligt. Undervisningen for de første tre måneder er som følger:

  • Torsdag d. 14. januar
  • Torsdag d. 4. februar
  • Torsdag d. 17. marts
  • Torsdag d. 7. april
  • Torsdag d. 28. april
  • Torsdag d. 19. maj
  • Torsdag d. 9. juni
  • Torsdag d. 30. juni