JGP i Esbjerg med OSC deltagelse

I denne weekend, 11 og 12 marts, blev der afholdt Junior Grand Prix i Esbjerg for landets juniorer. 90 deltager fra hele landet var meldt til, hvilket vi synes er ret godt gået! OSC har ikke haft juniorer med i nogle år men er igen nu tilbage på scenen og denne gang med deltagelse af 4 spillere. Den nye turneringsstruktur gør, at man til forskel fra tidligere, inddeler juniorerne efter niveau og ikke efter alder. Dette gjorde at vores 4 juniorer først skulle spille nogle kvallifikationskampe inden de blev placeret endeligt i puljerne. Efter kval-kæmpende havde OSC spillere i E,F og to i G rækken. Der blev kæmpet og fightet og alle gjorde god figur ved deres første JGP, som også bar præg af lidt begyndernerver og sommerfugle i maven 🙂 . Det blev til fire rigtig flotte sejre. Turneringen i Esbjerg var 2.dags turnering og om aftenen gik vi i netto og handlede snoller og spillede kort og yatzy i squashcenteret, hvorefter der blev overnattet i hallen. Søndagen morgen spiste vi morgenmad og pakker luftmadrasser sammen og gjorde klar til de sidste placeringskampe. Vi fik også set de ældre og bedste juniorer spille deres respektive finaler i de forskellige rækker – til stor inspiration for vores egne juniorer. Vi, OSC, vil gerne takke Esbjerg Squash Klub for et helt igennem godt arrangement – vi har taget gode oplevelser med i bagagen og vi har haft en rigtig god weekend.
Vi håber at kan tage endnu flere af vores juniorer med til de kommende JGP’er rundt om i landet.