Ny til squash eller skal teknikken finpudses?
Igen i år kører vi sæsonopstarts-træning for nybegyndere og lettere øvede. Vi gennemgår basis teknik inden for serv og returnering, længde og kryds. Den sidste træning vil der være en opsummering af de tre forrige sessioner. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt. Der vil være 2 trænere til stede til at undervise. Vi håber at se så mange som muligt!
Måned: august 2018
OSC introducerer pokalturnering 2018/19
OSC introducerer en intern pokalturnering for sæsonen 2018/19. Den spilles som en monrad-32-turnering, hvor vinder møder vinder og taber møder taber. Der vil derfor være 5 kampe til hver spiller. Alle niveauer kan deltage, da kampene for hver runde vil blive mere og mere jævnbyrdige.
Turneringen vil være tilgængelig online og på udskrift på opslagstavlen i klubben. Man er selv ansvarlig for at få kontaktet hinanden og spillet kampen inden runden udløber følgende dage:
1. runde: 30. september
2. runde: 21. oktober
3. runde: 25. november
4. runde: 31. januar
Der er finale-runde lørdag d. 16. marts.
Der er plads til 32 deltagere og man kan tilmeldes på listen i baren efter først til mølle princippet.
Sidste tilmeldingsfrist er 2. september.

