Junior Elite i Odense Squash Club

Junior Elite i Odense Squash Club
Odense Squash Club kan nu, med stolthed, præsentere sin nye ungdoms elite afdeling kaldet ‘OSC Junior Elite’. Dette understøtter klubbens strategi og sportslige ambitioner for fremtiden. Odense Squash Club ønsker med det nye tiltag, på sigt, at skabe vores helt eget elitedivisionshold med spillere fra egene rækker. Vi vil med ‘Odense Junior Elite’ målrettet forsøge at skabe et godt elitemiljø og bane vejen til, forhåbentlige, fremtidige topresultater i dansk squash på junior såvel som senior siden. Vi vil sikre kompetente trænere på højst mulige niveau og har netop indgået aftale med Martin Laursen, tidligere elitespiller og med megen erfaring med ungdomsarbejde i Dansk Squash forbund og Kolding KFUM Squash.

OSC rådfører sig yderligere løbende med den Danske landstræner, David McAlpine, som står for at planlægge klubbens juniortræning. David er en helt central rolle i den sportslige opbygning og udvikle af klubbens juniorerne og trænere. David McAlpine har, med sine 14 år i Malmø, stor viden og erfaring inden for opbygning af en juniorafdeling og med at udvikle en klub sportsligt – i tråd med klubbens 2022 strategi.

Generelt er vi i OSC ved at opbygge en hel ungdomsafdeling med et sundt, og vigtigst af alt, sjovt træningsmiljø for alle klubbens juniorer. Vi vil sætte det sportslige i centrum uden at gå på kompromis med et godt socialt klubmiljø, hvor det skal være plads til alle og hvor det er sjovt både på og udenfor squashbanen. Alt dette kan ikke ske uden vores kompetente trænere og hvor rammerne for klubbens nuværende og kommende juniorerne er i top.

Med en god ungdomsafdeling kan vi skabe vores egne talenter og senere føre dem videre til senior, hvor de kan begå sig på klubbens hold i danmarksturneringen. Yderligere vil de mange juniorer også sætte OSC på landkortet i forbindelse med deltagelse i JGP og DM og måske kan vi skabe en Danmarksmester for juniorer inden for de kommende år, hvem ved. OSC Junior Elite vil indeholde op til 6 spillere og træningen vil primært blive foretaget af Martin Laursen. Det er klubbens trænerteamet der udvælger spillerne og forløbet vil blive evalueret løbende. Spillerne bliver udtaget til OSC Junior Elite for en halv sæson af gangen.

I OSC sikre vi, for alle vores juniorer:
– Et sjovt, sundt og trygt træningsmiljø
– Velkvalificerede trænere med uddannelse gennem DSqF (Dansk Squash Forbund)
– Deltagelse til diverse JGP og Junior DM
– Et klubmiljø med nultolerance for mobning og hvor der er respekt overfor hinanden

OSC Junior Elite vil i første omgang bestå af 4 spillere der har deres første to træninger søndag d. 23/4 og 14/5 fra 10.00-11.30.

Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde med Martin.

Referat fra den årlige generalforsamling i Odense Squash Club

Referat fra den årlige generalforsamling i Odense Squash Club
Tid: tirsdag den 30. marts 2017 kl. 19:00
Sted: Squash Center Danmark, Odense

Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent

Jens Skovgaard Andersen blev valgt til dirigent og Thomas Søgaard som referent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Dirigenten konstaterede samtidig, at generalforsamlingen var afholdt inden for fristen for OSC’s vedtægter.

2. Formandens beretning
Bestyrelsesformand, Thomas Søgaard, fremlagde sin beretning for 2016 for bestyrelses, der var ingen kommentarer til beretningen som generalforsamlingen tog til efterretning.

3. Kassererens beretning
Kassereren, Brian Blomholt, fremlagde sin beretning og gennemgik årsregnskabet for 2016. Generalforsamlingen godkendte årsrapporten 2016 og tog kassererens beretning til efterretning.

4. Fastsættelse af kontingenter
Det blev på generalforsamlingen besluttet at alle kontingentsatser skal fastholdes.
Det blev derudover besluttet at ‘Familemedlemskaber’ pr. 1. maj 2017 maximalt kan have 6 åbne bookinger.

5. Indkomne forslag (Sendes til formand@osc.dk senest d. 22. marts)
Formanden konstaterede at der ingen indkommende forslag var modtaget.

6. Valg af bestyrelse
På valg er Brian Blomholt og Glenn Christensen, begge blev genvalgt.
Leif Rasmussen ønskede ikke genvalg og udtræder af bestyrelsen. Dan Hartwig udtræder ligeledes af klubbens bestyrelsen.
Mads Rasmussen og Dennis Hansen blev valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen.

7. Valg af revisor og suppleanter
Revisorfirma BDO, Odense blev valgt til revisor.

8. Eventuelt
Generalforsamlingen blev orienteret om bestyrelsens første udkast til ‘strategi 2022’ for OSC.
Dirigenten konstaterede herefter at dagsordenen var udtømt og hævede generalforsamlingen der herunder takket for god ro og orden.

OSC vinder 2. Division

Efter en flot 7-1 sejr i Esbjerg napper OSC 1 første pladsen i 2. Division. Godt kæmpet! Næste udfordring er oprykningsspil til 1. Division.
Vi vil gerne sige tak til spillerne på holdet for en rigtig flot præstation – resultatet nedenfor siger sig selv, 7 tabte kampe ud af 80. Det er rigtig flot! Nu venter play-off, modstander endnu ukendt, men OSC har hjemmebane og grillen stilles frem og der bliver gratis øl og pølser til dem som kommer og støtter OSC i kampen for oprykning til 1. division. Mere info følger.

Igen, tak for en rigtig flot sæson, godt kæmpet!

DM 2017, Herlev

Det var i denne weekend at Danmarks bedste dame og herre spiller skulle findes. Turneringen blev afholdt i Herlev. Der var 79 deltagere og turneringen forløb rigtig god. Vi vil gerne sige tak til vores egne to deltagere som har repræsenteret OSC ved dette års DM og ønske de to vindere Line og Kristian tillykke med pokalerne. Vi, OSC, håber også inden for de kommende år at arrangere DM og vi vil gerne sige tak til Herlev for en god turnering.

Dame Mester:
Line Hansen

Herre Mester:
Kristian Frost, Sport92

Herre A:
Emil Grooss Jeppesen, Skovbakken
For OSC spillere blev Thomas Søgaard nr. 9 i Herre A og Dennis Hansen nr. 16.

Herre B:
Martin Morelli

Herre C:
Elias Coyle

Herre D:
Michael Barrett Boesen