Klubmesterskaberne 6.juni 2015

Klubmesterskaberne d.6. juni 2015 var en fantastisk succes. Aldrig før har vi haft 6 rækker (Herre A,B,C,D,E,F). Der deltog 42 spillere som spillede 63 kampe, 244 sæt og 4378 point blev vundet. Vinderne blev:

Herre F: Michael D. Nielsen
Herre E: Oliver Gram
Herre D: Claus Bagger
Herre C: Leif Rasmussen
Herre B: Rune Moesgaard
Herre A: Thomas Søgaard

Efter turneringen blev der spillet “hygge-tysker” på nogle af banerne, nydt en øl eller to og aftensmaden blev serveret kl. 18:00. Henriette skal have stor ros for sit arbejde i løbet af dagen med at bespise/slukke tørsten for de 42 (sultne og tørstige!) deltagere. Efter aftensmaden blev der arrangeret en “snyd-turneringen” og der blev spillet ciffertips på CL-kampen som blev vist på den nye skærm i caféen. Til dessert blev der guffet pandekager m. is og festen lukkede og slukkede kl. 01.00. efter en lang dag. Slutteligt skal der lyde en ekstra stor tak til de frivillige kræfter som gør det muligt for OSC medlemmer at deltage i sådan et arrangement – klap jer selv på skulderen. Alt ris og ros kan evt. sendes til turnering@osc.dk

Billederne kan ses her.

Information – Klubmesterskaberne 2015

Vi har til årets klubmesterskaber oplevet en stor tilslutning, nemlig +40 tilmeldinger. Derfor har vi valgt at udvide tilmeldingsfristen til tirsdag d. 2.juni. for at få de sidste spillere ud af busken. Husk også at ranglisten lukker tirsdag aften kl. 22:00.

Der er mødetid for alle kl.09.00 med kort information og lodtrækning.

Første kampe starter 09:15. Der vil være frokostbuffet, fri frugt hele dagen, lidt kage og aftensmad. Der er blevet opsat nyt tv i centeret så vi kan se CL-finale fra kl.20:00 og festen lukker og slukker kl. 01.00. Vi glæder os til at se jer alle og håber vi får en fantastisk dag med en masse gode kampe!

Der vil blive spillet i rækkerne A,B,C,D,E og forhåbentligt også en F, såfremt vi får flere tilmeldinger. Pssst. Der findes en klubmester i hver række og der medfølger selvfølge en pokal og “håneret” i et år. 🙂

Klubbens sponsorer har givet tilskud til øl og sodavand til arrangementet. – Stor tak skal der lyde.
BDO, Flise Kompagniet, Agility, MøllerMadsen Consult og Skjøde

Søndag d.7. juni vil squashcenteret først åbne 10:45 pga. turneringen.

Herre A+B+C+D spiller monrad og alle får 3 kampe
Herre E spiller 2 grupper hvor vinderne går i finalen og 2’er møder 2’er og 3’er møder 3’er. Alle får 3 kampe i Herre E.
Herre F spiller en stor gruppe og får dermed 4 kampe.

a44c0a_947fdf30958743a88fd3e938adff61c6

KM15

KM15F

KM15E

KM15D

KM15C

KM15B

KM15A